Billedjusteringer

De følgende afsnit handler om de grundlæggende billedjusteringer og de vigtigste justeringsværktøjer.  Målet er at skabe så teknisk gode billeder, som overhovedet muligt. Et teknisk godt billede er kendetegnet ved korrekt farvebalance, en god kontrast, høj opløsning og naturlige farver. Vi har i denne artikel valgt at koncentrere os om brugen af Curves & Levels. 

Histogram

Det vigtigste hjælpemiddel ved alle justeringer er billedets Histogram. Mange billedeksempler i artiklen er derfor også ledsaget af histogrammer. 

Vi indleder med en lille repetition for de læsere der ikke har brugt histogrammet i længere tid og godt vil have det grundlæggende genopfrisket. Billedet er ikke valgt fordi det er et specielt vellykket billede fototeknisk, men fordi det er et velegnet testbillede i denne sammenhæng. 

Et Histogram kan f. eks. vise den enkelte farvekanal (rød, grøn eller blå) eller et gennemsnit af de tre farvekanaler i et RGB Histogram. Endelig kan et Histogram også vise luminansværdien i et billede (S/H billede uden farveinformationer). 

Horisontalt er tallene (Pixel Value) fra 0 til 255 afsat, svarende til en gråskala fra helt sort til helt hvidt.

Hver enkelte pixel i et billede har en værdi (Pixel Value), som i ovenstående eksempel er en gennemsnitlig RGB værdi, der ligger i området 1 til 255. Helt sort har værdien 0, middel grå 128 og helt hvidt 255. 

Vi tæller ganske enkelt alle pixels i billedet med værdien 0, med værdien 1, med værdien 2 og så fremdeles, indtil værdien 255. Lodret har vi så afsat resultatet af denne sammentælling (Pixel Count) for hver af værdierne.  

I dette eksempel er det tydeligt, at pixels med en talværdi lige omkring 200 topper, hvorimod de helt lyse farver fra ca. 230 – 255 kun udgør en mindre del af det totale antal pixels. 

Vi bruger histogrammets informationer til at analysere billedet.

Vi bruger histogrammets informationer til at analysere billedet. En af de vigtigste informationer vi kan aflæse, er hvordan billedsignalerne behandles i den mørke og helt lyse del af billedet. I eksemplet her, har vi ikke nogen alvorlig klipning ude i siderne, hvor den slags altid skal aflæses. 

Et overbelyst billede er karakteriseret ved at der er mange “lyse” pixels helt op til værdien 255, og et underbelyst billede ved at der mange “mørke” pixels i venstre side helt ned til værdien 0.

Ved en overbelysning er pixelværdierne i histogrammet nemlig skubbet ud mod højre side og ved underbelysning ud mod venstre side. 

Lysværdierne skal eksponeringsmæssigt kunne rummes inden for området 0 – 255. Ved overeksponering vil de lyseste billeddele ofte gå tabt og ved undereksponering de mørkeste dele. Og det betyder i praksis at mange detaljer i billedet kan gå tabt (klippes) når eksponeringen ikke er i orden. 

Et histogram i kameraet kan være en meget stor hjælp til at opnå en korrekt eksponering, men også senere når vi skal justere billedet i et redigeringsprogram er det meget vigtigt at vi fortsat holder øje med de lyse og mørke dele af billedet, så vi ikke ved et uheld fjerner vigtige dele af billedet.  

tre farvekanaler
Ved at se histogrammerne for de tre farvekanaler, er det muligt for den øvede, at vurdere og justere hvidbalancen, farvebalancen og meget mere. Her gælder det gamle ord om at “øvelse gør mester!”.

RGB histogrammet er velegnet til at bedømme hvordan kontrasten i billedet er og hvor meget der kan justeres uden at det går ud over billedinformationerne.

Det mørke område i histogrammet viser luminansfordelingen i billedet fra sort (Venstre) til hvid (højre). Lodret vises den relative andel af pågældende lysværdi i billedet.

Der er ingen farveinformationer og histogrammet er derfor mest velegnet til at vise eksponeringen. Luminans histogrammet benyttes som regel i digitale kameraer, hvor en god eksponeringskontrol er meget vigtig. 

I Levels og Curves kan vi justere disse tre kanaler individuelt og blandt andet justere hvidbalancen. For den øvede er der mange informationer at hente når de tre farvekanaler kan betragtes samtidigt.

Vi bruger ikke denne type histogram, når vi senere skal vise billedeksempler. 

Hvis et billede har en kraftig forskydning mellem de tre farvekanaler, så ses det meget tydeligt på Colors Histogrammet.

Ofte afhænger valget af histogram af hvad man har vænnet sig til at bruge. RGB histogrammet og histogrammerne med de tre farvekanaler fortæller tilsammen det meste af det der er brug for, når et billede skal vurderes.

Originally posted 2020-05-19 23:16:35.

Én kommentar til “Billedjusteringer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.