I min søgen efter det perfekte værktøj til at fjerne støj er jeg faldet over det gratis program Neat Image. Programmet er klart det mest avancerede, jeg har set endnu, og det kan fjerne langt mere støj end de konkurrenter, jeg tidligere har beskrevet
Neat Image er et overflødighedshorn, når det gælder muligheder for at fjerne støj. De fleste andre værktøjer, som jeg har beskrevet i del 1-4, har kun simple muligheder såsom styrken i filtret, men dette program har et utal af muligheder. Man kan for eksempel vælge at fjerne støj kun i de høje frekvenser af billedet – eller de lave. Man kan vælge at fjerne støj i de røde farver, de grønne farver og/eller de blå farver. Man kan vælge styrke individuelt for farver og frekvenser. Neat Image har også indbygget unsharp-mask, som kan tilføjes i samme trin.
Programmet er meget effektivt, hvilket eksemplet længere nede også viser. Men man skal passe på. Neat Image fjerner let så meget støj, at mennesker kommer til at ligne glansbilleder. Man skal altså være lidt varsom med styrken i filtret. Neat Image er perfekt til støjfyldte billeder taget med 200 eller 400 ISO. Men man skal ikke bruge det på billeder, der ikke har støj – eller har meget lidt støj – for så bliver resultatet kunstigt.
Neat Image er for dem, der virkelig går op i at fjerne støj i billeder, taget med høje ISO-værdier. Det er svært at finde ud af, men det kan også mere en konkurrenterne. Et minus er, at det tager meget lang tid at fjerne støjen, men er man entusiast, der dyrker digitale billeder, så er resultatet ventetiden værd.
Det er samme billede, taget af Uwe Steinmueller fra OutbackPhoto.com med Canon G2 på 400 ISO. Som nævnt i de sidste artikler er det noget, som G2 er ganske dårlig til. Alle ISO-hastigheder over 100 giver meget støj. Det ses også i dette udsnit. Billedet er ikke forstørret – det er 100 %.
- En verden af skønhed
- WordPress Theme for Professional Photographers
- Sådan virker Canons RAW
- Hewlett-Packard er klar med et kamera
- Suveræn bog om digital foto
Originally posted 2020-05-19 22:26:38.
Én kommentar til “fjerne støj i billeder”