Hvordan opnås den bedste billedkvalitet og de flotteste print?

Hvordan opnås den bedste billedkvalitet og de flotteste print? Hvis vi skal bevare mest muligt af billedkvaliteten fra vi tager billedet til det kommer ud på et stykke fotopapir, er det vigtigt at forstå hvilke processer billeder skal igennem, og hvor meget det kan gå ud over billedkvaliteten hvis vi bærer os forkert ad. Hvis du ved hvad f.eks. Gamma og farvestyring er og hvordan det fungerer, vil du opnå meget Gamma og farvestyring er og hvordan det fungerer, vil du opnå meget forsøger dig frem på må og få. I denne artikel tager vi derfor den teoretiske del under behandling – det der ligger til grund for en korrekt arbejdsgang.

Bryllupsfotograf Aabenraa

Bryllupsfotograf Aalborg

Brudekjoler

Bryllup

Bryllupsbilleder

Bryllupdetaljer

Bryllupsfest

Bryllupsfotograf Aarhus

Bryllupskage

Bryllupsfotograf Esbjerg

Reportage billeder

Farvetemperaturen

Farvetemperaturen måles i Kelvin = Celsius – 273,15. Det betyder, at 0 grader Kelvin er lig med det absolutte nulpunkt. 

Solen har en temperatur på ca. 6000 kelvingrader. Et fast stof der varmes op, gløder (lyser) med et farveskær der varierer med temperaturen. Lava ved 1000 grader lyser med en mørk rød farve og et gløderør hvor tråden har en temperatur på 5000 Kelvin grader er tæt på normalt dagslys (solens farvetemperatur).

Farver og farveprint vurderes altid sikrest i et hvidt lys, hvor flest mulige farver er repræsenteret, såkaldt bredspektret lys. Måles i Ra-Index. Udendørs dagslys midt på dagen er sat til “Ra 100”. Et lys med et Ra-Index på over 90 (Dvs. mere end 90% af farverne gengives korrekt) i et lokale med “neutrale” farver på væggene er et godt udgangspunkt når farvebilleder skal vurderes.

Farvespektret

De synlige farver er elektromagnetiske bølger med forskellig bølgelængde. Farvespektret (synligt lys) har en bølgelængde der går fra 420 til 680 nanometer. På hver side af det synlige spektrum har vi henholdsvis ultraviolet og infrarødt lys – Infra betyder “under” og infrarødt betyder derfor “under det røde farvespektrum”.

Elektromagnetiske bølger udgøres af kvantemekaniske fotoner, som er karakteriseret ved frekvens eller bølgelængde.

Fotoner er en bølgepakke af lys med partikelagtige egenskaber, der er en masseløs, neutral og stabil elementarpartikel, som formidler den elektromagnetiske vekselvirkning og er det elektromagnetiske felts mindste energienhed (Lyskvant)

Ovenstående RGB model er over 100 år gammel og i 1931 erstattet af CIE XYZ modellen (begge modeller kan beskrives med ovenstående tegning). Der er en nøje sammenhæng mellem CIE XYZ modellen og nedenstående “Hestesko” på det matematiske plan.

I “hesteskoen” har z (blå) og luminansen en lidt tilbagetrukket funktion og er derfor ikke afsat som koordinater – x og y akserne refererer til henholdsvis rød og grøn. “Hesteskoen” er en mere hensigtsmæssig model, når vi blandt andet skal forklare og sammenligne farveprofiler. 

CIE (Commission Internationale de l’Eclairage) chromatisk Diagram. “Hesteskoen” viser de farver som et menneske kan se. 

Brune tal viser farvens bølgelængde i nm (nanometer er en milliarddel af en meter).

Ved hjælp af x og y akserne kan vi angive en bestemt farve og mætning i “hesteskoen”. Luminansen (det sort/hvide billedindhold) har altid en fast værdi i det ovenfor viste kromatiske (farve) diagram! 

Additiv og subtraktiv farveblanding

Når vi gengiver farverne på en monitor bruger vi additiv farveblanding. Rød, grøn og blå kalder vi primærfarver.

I additiv farveblanding er det lyset vi blander.

Farvefjernsyn og computerskærme er baseret på additiv farveblanding. Når vi blander primærfarver, vil resultatet altid være lysere end farverne vi blandede med. Rød og grøn lys giver resultatet gul og det er en lysere farve end både rød og grøn. Blander vi alle 3 farver i det rette forhold får vi hvidt. 

Komplementærfarverne til rød, grøn og blå er henholdsvis cyan, gul og magenta. Eksempelvis er cyan en ren blanding af grøn og blå og helt uden rød farve, som jo er primærfarven til cyan. 

Cyan, gul og magenta (CMY) er de subtraktive farver.

Vi anvender CMYK farver til farvetryk og farveprint.

I CMYK står bogstaverne for Cyan Magenta Yellow Keycolor – Keycolor (sort) er nødvendig i offset teknik og farveprint, fordi vi kun kan opnå en rigtig sort, hvis de 3 subtraktive farver påføres i et tykt lag oven på hinanden. Tykke farvelag har et meget kraftigt genskin. 

Ved subtraktiv farveblanding er det farverne vi blander og ikke lyset. Når subtraktive farver blandes, så bliver blandingen altid mørkere end blandingsfarverne. 

Vi kan ikke blande CMYK farver så vi får hvidt – Det er fotopapirets hvide farve der løser den opgave.

Belyser vi en rød genstand med hvidt lys (eksempelvis dagslys) så reflekteres kun den røde del af farvespektret. De øvrige farver reflekteres ikke, men absorberes (subtraheres). Sort farve absorberer alt lys. Hvid farve reflekterer hele lysspektret. 

Originally posted 2020-05-19 23:23:59.

2 kommentarer til “Hvordan opnås den bedste billedkvalitet og de flotteste print?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.