Lidt om monitoren og indstillingsmulighederne

En farvemonitor med billedrør (CRT) bygger basalt på samme teknologi som et farvefjernsyn.

I farvefjernsynet er fosforfarverne Rød, Grøn og Blå valgt således at farvetemperaturen ligger tæt på et almindeligt sort/hvid fjernsyn. Trekanten R, G og B i diagrammet rummer de farver et CRT (katodestrålerør) kan gengive (også kaldet billedrørets Gamut). Sort/hvide billedrør benytter en fosforbelægning bestående af gul (rød + grøn) og blå. og dermed også de 3 primærfarver.

Bryllupsfotograf Fredericia

Bryllupsfotograf Frederikshavn

Bryllupsfotograf Fyn

Bryllupsfotograf Greve

Bryllupsfotograf Haderslev

Heldagsfotografering

Bryllupsfotograf Helsingør

Bryllupsfotograf Herning

Bryllupsfotograf Hillerød

Bryllupsfotograf Hjørring

Bryllupsfotograf holbæk

Bryllupsfotograf Holstebro

Windows styresystemet (og Internettet) benytter default farveprofilen sRGB. – sRGB har en Gamut, der kun er lidt mindre end farvebilledrørets. Det er tydeligt at se på ovenstående diagram, at CRT monitoren mangler mange farver i visse områder, især cyan og grøn.

Product photographer

Bemærk at de farver som ligger uden for trekanten er de meget mættede farve – Fra diagrammets hvidpunkt og i lige linie ud mod “hesteskoens” periferi, bliver farverne således kraftigere og kraftigere (mere mættede farver). 

Når vi skruer ned for farvemætningen i et givent billede, så kan farverne i det pågældende billede rummes i en meget mindre Gamut.

Øverste gradation viser en korrekt gråskala fra helt sort og til rent hvidt. De 5 inddelinger modsvarer hver 1 blænde. Nederste gradation er uden Gamma korrektion. Det bevirker at mellemtonerne gengives meget mørke og sammenpressede, og for øjet unaturligt. 

Billedrørets Gamma må ikke forveksles med den Gamma justering vi udfører på et billede. Gamma forekommer alle de steder hvor signalbehandlingen af billeddata er ulineær

En fordobling af signalspændingen til et billedrør giver f.eks. ikke en fordobling af lyset på skærmen. Derfor opstår der en ulinearitet – Bemærk, at en Gamma på ca. 2,5 i et billedrør ikke skyldes fosforbelægningen, men alene rørets elektronkanon.

Billedet i bufferen ville blive meget mørk gengivet på skærmen, hvis ikke vi i skærmkortets LUT (lookup table) foretog en modkorrektion af CRT’ens (billedrørets) gamma kurve. Gammaindstillingen er f. eks. ikke 100 % ens for de 3 primærfarver. Det er nødvendigt at bruge et velegnet program (f. eks. Adobe Gamma), til en evt. indstilling af monitorens Gamma.

Et af fotografens vigtigste arbejdsredskab i forbindelse med billeder, er en korrekt indstillet monitor.

Ovenstående er et eksempel på et testbillede, som er velegnet til at vurdere monitorens tilstand og indstilling. Bevæger man et lille testbillede med cirkler og felter hen over skærmen, så bemærker man omgående geometriske unøjagtigheder – Cirkler vil blive mere eller mindre ovale og firkanter vil ændre sig i højde eller bredde ved dårlig geometri. 

En monitor skal kunne gengive en korrekt gråskala. Der må ikke kunne ses så meget som antydningen af et farvekast (eller farvestik) på gråskalaen. Hvis monitoren ikke kan justeres ind, så gråskalaen bliver perfekt, så kan farverne ikke reproduceres korrekt. 

Farvekast kan bedst registreres i gråskalaen, ofte tydeligst i den mørke del. Et farvekast er altid nuancer af rød, grøn, blå, cyan, magenta eller gul (ikke andre farver). Sammenlign farvekastet med de farvede felter i testbillede og opdag, hvor nemt det er at finde frem til den rigtige farve. Farveprint og farvetryk bedømmes på samme måde. 

Farvekast forekommer i farvetryk, farveprint og alle typer af monitorer. 

Forudsætningen for at kunne bedømme farver i et print eller på tryk er en god bredspektret og stabil belysning i omgivelser uden kraftige farver (f.eks. stærke farver på vægge og tøj). Den billigste lyskilde vi har, er almindeligt dagslys, men farvetemperaturen varierer alt efter skydækket og tidspunktet på dagen.

Lyset fra omgivelserne, hvor monitoren er anbragt, påvirker også farverne på skærmen langt mere end de fleste forestiller sig. Der skal, når monitoren tændes, gå ca. 1/2 time inden billedrøret er rigtig “varm” og farverne 100 % korrekte, og der går typisk flere timer inden farverne på et print er tørre og stabile.  

Har skyggerne eller lyse dele af skærmbilledet et eller andet farveskær, og en justering ikke løser problemet, så skyldes det måske en slidt CRT. Ofte er det dårlig emission i enten rød, grøn eller blå elektronkanon.

Et par eksempler: Hvis rød emission er mindre end grøn og blå, så får billedet et cyan skær. Er grøn og blå svage, så får vi et rødt skær, og så fremdeles – Dårlig og uens emission fra billedrørets 3 katoder bevirker, at vi får et farvestik, som er tydeligst i de mørke billeddele. Fosforbelægningen slides stort set ikke. 

Et billedrør der er i orden viser acceptable farver allerede få minutter efter at være tændt. Et jævnt nedslidt billedrør er typisk meget svag og dårligt fokuseret i opstartfasen, og skærmen bliver aldrig helt skarp og klar i farverne. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *